Om os

Bias er en uundgåelig del af livet, fordi vi hver især har et begrænset udsyn i verden.

Tanken om at en maskine kan gøre det bedre end os er forjættende og overalt støder vi på teknologi, der gennem sortering og anbefaling påvirker vores verdenssyn og vores beslutninger. Men det vi putter ind i maskinen, er også det der kommer ud. Og ubevidst bias bliver reproduceret – og i visse tilfælde forstærket – af teknologi.

Så hvordan drejer vi på bias-knappen og sørger for lige muligheder for alle? Det undersøger vi i podcasten Blinde Vinkler. Podcasten er produceret af PROSA og IT-Branchen.

IT-Branchen er Danmarks ældste og største brancheorganisation for it- og tech-virksomheder. PROSA er Danmarks eneste fagforening udelukkende for IT-professionelle.